Resiliensarbejde med pårørende og netværk
Kursus i resiliensstyrkende processer med pårørende og netværk.
Åbent kursus med opstart i april 2026
Arbejder du med pårørende som pårørendementor eller med gruppeforløb for pårørende? Og er du nysgerrig på, hvordan du/I kan styrke netværk og resiliens processer for pårørende til f.eks psykiatri-brugere, bosteds-brugere, indsatte eller misbrugere?
Dette forløb er et kursus i løsningsfokuseret tilgang, der giver dig/jer redskaber til at facilitere samtaler med pårørende i netværket omkring psykiatri-brugere, bosteds-brugere eller andre borgere. Samtaler, der har til formål at styrke og træne de pårørendes færdigheder, håndteringsstrategier og opmærksomhed, i forhold til det der fungerer, skaber håb, læring og handlemuligheder. Ingen af os kan stå alene, og slet ikke når det vi står med, er både dyrebart og svært. Derfor har vi brug for nye måder at tale om det svære og dyrebare på, så vi får støttet og styrket hinanden. Det er netop dette fokus, som det løsningsfokuserede, som samtaleform, kan understøtte.
Kurset strækker sig over 3 moduler a to dage. Du/I vil få en indføring i det løsningsfokuserede som metode, og en masse øvelser til at styrke din/jeres evne til at omsætte metoden i praksis, i de arenaer du/I arbejder i.
Modul 1:
2 dage med introduktion til det løsningsfokuserede og træning i én-til-én samtalen med pårørende, samt hvordan du/I understøtter udvidelse af netværket.
Modul 2:
2 dage med træning i det løsningsfokuserede som samtalemetode i svære samtaler og med fokus på, hvordan man får netværket af pårørende til at samarbejde og understøtte håb og behov. Vi har også særligt fokus på, hvordan netværket, når de pårørende er samlet, kan støtte hinanden, når det bliver svært – både praktisk og emotionelt.
Modul 3:
2 dage med træning i at arbejde løsningsfokuseret med netværk og pårørende ind i mål, handleplaner og andre processer, så alle kan bidrage meningsfuldt og har handlemuligheder. Her har vi også fokus på, når samarbejdet nogle gange bliver udfordret af uenigheder, udmattelse eller konflikter.
Kurset udbydes både hos os som åbent kursus, eller kurset kan rekvireres til jeres afdeling eller team efter aftale
Åbent kursus 2026:
Modul 1: 29. og 30 april kl. 9-15.00 begge dage
Modul 2: 27. og 28 maj kl. 9-15.00 begge dage
Modul 3: 17.og 18. juni kl. 9-15.00 begge dage
Pris:
Samlet pris: 14000 kr. ex. moms pr. deltager
Sted:
Det åbne kursus foregår i vores lokaler i Reventlowsgade 18. st. th. Kbh V
Kontakt os, hvis I er interesserede på:
michaelillo@msn.com eller mobil: 25655513
Netværksfacilitator
Klippekort til unge
Du vil muligvis også synes om
Kursus til Bosteder
16. september 2025
LØFT og SOS basis
10. august 2025