Kursus i Borgerinddragelse
Kursus i løsningfokuseret borgerinddragelse
BORGERINDDRAGENDE KURSUS MED LØFT SOM INDDRAGENDE METODE
Denne uddannelse har inddragelse som hovedfokus, og har til formål, at sætte deltagerne i stand til at bruge løsningsfokuseret tilgang i deres møde med borgere, til at facilitere møder, interagere med div samarbejdspartnere og indsatser, og til at varetage opgaver i samarbejdet ud fra en gennemgående metodisk tilgang med borgerens perspektiv i centrum.
Mål
Forløbet har følgende mål:
- At etablere et fælles sprog, og en fælles metode, i arbejdet på tværs af organisationen, der kan bidrage til at knytte fagligheder og organisationen tættere sammen, samt at bidrage til en øget helhedsindsats og kvalitet i samarbejdet med borgeren.
- At introducere og forankre metoder, der øger involvering af borgeren med afsæt i dennes egne mål.
- At introducere og forankre en ressourceorienteret tænkning og metode, som fagpersoner anvender i mødet med borgeren, så den nuværende vægt på problemer og udfordringer kan balanceres af undersøgelse af, og arbejde med, borgerens ressourcer, muligheder og egne mål.
- At introducere og forankre metoden til anvendelse i samarbejdet med borgeren omkring andre tiltag og forløb, som borgeren kan møde eller tilknyttes, som feks praktik, karriere skifte, IPS osv.
Indhold
Løsningsfokuseret metode er en disciplineret spørgeteknik, som er en speciel måde at tale med mennesker på, hvor man anvender forskellige modeller og spørgsmålstyper, der gennem en klar og involverende proces afdækker borgerens netværk, situation og mål i klare og enkle beskrivelser.
Der kan med fordel skelnes mellem løsningsfokuseret mindset, metode og modeller:
- Mindset: Fra fokus på problemer og mangler, til fokus på løsninger og ressourcer samt involvering af borgerens netværk.
- Metode: Spørgsmålstyper der sigter mod præcise og konkrete beskrivelser af adfærd, kontekster, effekter mm.
- Modeller: Kvadranten, de fire søjler, skala, netværkskort
På forløbet vil mindset, metode og modeller blive introduceret i passende omfang i kombination med øvelser, der tager afsæt i konkrete cases og sager fra deltagernes hverdag. Derved får deltagerne ’hands on’ erfaringer med den løsningsfokuserede metode samtidig med, at de enkelte cases og sager kvalificeres.
Forløbet sætter fokus på, at deltagerne gør sig erfaringer med det, de bliver introduceret til på undervisningsdagene gennem målrettet at eksperimentere og træne metoder mellem undervisningsdage og metodeværksteder.
Derfor er træningsforløbet bygget op om tre elementer:
- undervisning, hvor deltagerne bliver introduceret for greb og begreber og for konkrete anvendelseskontekster.
- træning i praksis med de opgaver de allerede løser, med de specifikke fokuspunkter hver deltager sætter sig for.
- at reflektere over praksis til interne møder og på faciliterede praksisrefleksioner med underviserne
Forløbet kombinerer på den måde undervisning med praktisk øvelse i marken, og efterfølgende refleksioner med underviserne og kollegerne, samt løbende opfølgning i hverdagen.
OPBYGNING:
Uddannelsen består af 3 moduler af 2 dage, fordelt over 4 måneder
HVOR
Udbydes in-house i vores lokaler i KBH-V.
Kan indkøbes til egen organisation efter aftale
HVORNÅR
In-house i Kbh foråret 2027
PRIS
15.900 kr. ex.moms pr. deltager
Kontakt os hvis du gerne vil høre mere
Samlet kompetenceudbytte
Efter gennemført kursus kan deltageren:
Samtaleteknik
- Gøre brug af basale samtaleteknikker såsom gribninger, spejlinger, pauser etc. i kombination med det løsningsfokuserede.
- Tilpasse tempoet og tone til samtalens indhold
- Understøtte samtalen med visuelle modeller og andre greb
- Lytning som vigtigt redskab til at understøtte samtalens flow, meningsskabelse, fokus og sammenhæng
Metodiske kompetencer
- Anvende visuelle modeller fra løft metoden, såsom SOS, Skala og kvadrantmodellen
- Facilitere samtaler om ressourcer, udfordringer og ønskede forandringer.
- Skabe udviklingsorienterede processer med borgere, fagpersoner og andre samarbejdspartnere
- Grundlæggende viden om teori, teknik og tilgang i det løsningsfokuserede
- Forståelse af det løsningsfokuserede i forhold til andre metoder i feltet, der sikrer en mere reflekteret tilgang til metodevalg
Vurderings- og formidlingskompetencer
- Dokumentere borgerens perspektiv klart og nuanceret.
- Give forståelige tilbagemeldinger om beslutninger og næste skridt til borgeren og til andre fagpersoner og samarbejdspartnere.
Tværfagligt samarbejde
- Arbejde medtodisk med IPS, karriereskift, praktik, virksomheder, private aktører, psykiatri
- Back-office processer der klargører opgaver, formål og forandringer tværfagligt
- Understøtte samarbejde på tværs af faggrupper og indsatser.
- Facilitere samskabende processer tværfagligt, hvor borgerens stemme holdes i centrum
Kurset giver dermed deltagerne konkrete kompetencer til at omsætte unges ret til deltagelse, inddragelse og autonomi til praksis – fra samtaler til møder, læringsprocesser, og opfølgning. Både for den unge, netværk og de tværfaglige.